Hvert af de 5 kursusmoduler koster 900 kr. Hvis du inden kursusstart betaler kurserne samlet, får du 500 kr i rabat. Du betaler således 4000 kr. Hvis du ønsker at betale kurserne et ad gangen, skal du betale umiddelbart inden hvert kursus.
Hvis du ikke er medlem af Natur & Ungdom, skal du meldes ind inden det første kursus. Et personligt medlemskab kloster 210 kr. Har du børn kan du tegne et familiemedlemskab, som vil gælde for hele husstanden, for 375 kroner årligt. Hvis du er aktiv i en forening, spejderorganisation eller andet, kan der være mulighed for at søge om tilskud til uddannelsen hos din bopælskommune.
Kursusprisen dækker kost, logi og og materialer, der indgår i kurset. I kursusprisen indgår en Ildfugle T-shirt.
Fra Ry station er der 10 km. til Natur & Ungdoms kursusejendom Klostermølle. Natur & Ungdom hjælper gerne med til at koordinere fællestransport, for at minimere rejeudgifterne for den enkelte.
Natur & Ungdom ønsker at holde prisen for Ildfugleuddannelsen lav. Vi forventer til gengæld noget af det dyrebareste du råder over – dit engagement og din tid!
Det lyder muligvis banalt, men når du er optaget Ildfugl-kursist på holdet, så regner vi med dig! Vi regner med, at du deltager aktivt og engageret i kursusweekenderne, deltager aktivt i uddannelsen ved at lægge et stykke arbejde i dine projekter imellem kurserne og engagerer dig i det årlige Ildfugletræf og andet, der kan være relevant for dig og dit videre arbejde som Ildfugl.