Projekterne ved Ildfugleuddannelsen
Imellem de enkelte kursusgange ligger der en projektperiode, hvor man selvstændigt skal arbejde med de emner, som man har gennemgået til selve kurset.
Det er din garanti for at få det fulde udbytte af uddannelsesforløbet!
Derfor er projekterne også obligatoriske, for at du kan bestå ildfugleuddannelsen og modtage dit kursusbevis. På den måde fungerer projekterne som en form for eksamensopgave, og der er derfor også visse krav, som skal opfyldes, før at projektet kan godkendes.
Hvis et projekt ikke dækker kravene, vil projektet ikke blive godkendt, og du vil være nødt til at omformulere projektet eller udarbejde et nyt projekt.
Rammerne til projektet er som følger:
Projektet kan være teoretisk. I så fald skal det være så udførligt beskrevet, at det er muligt for enhver anden ildfugl at udføre det i praktisk uden de store forberedelser
Projektet skal hovedsageligt være praktisk!
Projektet SKAL udføres i Natur & Ungdom-regi. Et projekt uden relation til Natur & Ungdom vil IKKE blive godkendt.
Der skal følge en projektbeskrivelse på minimum 3 A4-sider (2.500 tegn per side)
Se forslag til opstilling af projektskrivelse nederst i dette dokument.
Denne skrivelse skal indeholde beskrivelse af:
- Idefasen: Hvad? Hvor? Hvornår? Hvem? Hvorfor? Kontakter? Samarbejde?
- Praktiske overvejelser: Hvordan gør man det? Hvad skal man huske? Økonomi?
- Udførelse: Beskrivelse af forløb af projektet eller det tænkte forløb af indhold
- Evaluering: Hvad fik deltagerne ud af det? Andre bemærkninger?
- Egen evaluering: Hvad fik du ud af det? Hvad kunne være bedre? Hvad gik galt?
Det er muligt at man finder andre spørgsmål der skal svares. Det vigtige er, at man kan læse om, hvad du har gjort dig af overvejelser, erfaringer og observationer(før, undervejs og efter udførelse af projektet). Dertil skal det være muligt for andre ud fra denne skrivelse at kunne gengive dit projekt. Derfor skal også være kontakter, priser, aftaler og lignende informationer noteret.
Ildfugleuddannelsens og Natur & Ungdoms logoer skal fremgå til arrangementet, på pressemeddelelser, på projektskrivelser og/eller på publikationer. Det kan f.eks. være i form af uddeling af pressemateriale med mere. Der skal også oplyses, at det er i forbindelse med Natur og Ungdoms Ildfugleuddannelse, at man laver dette projekt.
Man kan være alene om projektet eller man kan være i større grupper. Der vil selvfølgelig blive stillet større forventninger til produktet fra en gruppe.
Projektet kan være alt fra arrangementer, naturture, kurser, aktiviteter, lejre, oprettelse af naturkluibber, udarbejdelse af artikler, undervisningsmateriale, fundraising og meget andet.
Et projekt skal tage udgangspunkt i en eller flere af følgende emner: friluftsliv, brug af naturen, ophold i naturen, klima, miljø, børn og unge i naturen, naturområder og lignende.
Minimum to ud af fire projekter skal være praktisk orienteret.
Dertil vil emnet for to af dine ildfugleprojekter bliver fastsat af kursuskoordinatorerne, de resterende projekters emner vil være valgfrie. Hvorledes man udfører det fastsatte emne kan fastsættes efter aftale med kursuslederne.
DOWNLOAD rammerne for projekterne.