Århus Naturklub

ÅNK2

HVEM ER VI?
Århus Naturklub er en klub for alle børn, unge og familier der har lyst til at komme med ud i naturen og få en på opleveren. Naturklubben laver spændende aktiviteter for alle og det kan være alt fra krabbefiskeri, bålhygge, svampeture, find forået, smykkeværksted, spidse øre efter fuglesang eller vende numsen i vejret og kigger efter krible-krable dyr i skovbunden.

I øjeblikket er vi 5 frivillige ledere i naturklubben, med hver sin interesse i specifikke naturområder. En ting har vi dog til fælles: Vi synes simpelthen, det er fedt at komme ud i naturen sammen med en masse børn, unge og familier!

Der er altid plads til flere ledere/arrangører i vores klub, så har du lyst til at prøve kræfter med at arrangere en tur eller formidle noget, du ved en masse om, så kontakt os endelig.

HVAD VIL VI?
Vores formål er at fremme børn og unges interesse og forståelse for naturen og miljøet. Vi ønsker at medvirke til en økologisk bæredygtig udvikling i samspillet mellem menneske, natur og kultur.

ÅNK3

HVOR ER VI?
Vi har ikke noget fast mødested, men bruger i stedet alle de fede steder, der er i Århus og omegn - og dem er der heldigvis mange af. Vi bruger især Hørhaven, Ørnereden og områderne omkring Brabrandsøen. 

HVORDAN KOMMER JEG MED?
På vores facebook-side kan du finde vores aktivitetskalender samt læse om de enkelte aktiviteter. Du kan også skrive til os og tilmelde dig vores nyhedsmail. Så får du automatisk tilsendt vores program, og får derudover en reminder om hver enkelt arrangement cirka en ude i forvejen.

Du er altid velkommen til at prøve og komme med på en eller to ture, men for at deltage i arrangementerne flere gange end det, skal du være meldt ind i Natur & Ungdom.

Aktiviteter

Kom og vær med!

Se vores aktivitetsplan her 

 
Kontakt

Tlf. formand Bo Persson:  28104977
E-mail: naturklubaarhus(at)gmail.com
Facebook: Århus Naturklub

 
HovedbestyrelsenRepræsentantskabsmødeKyllingeprincippetGrupper og UdvalgVedtægter og politikker