3. august 2010
En uge i det fri, hvor børnene render rundt på bare tæer og undersøger vandhuller og fanger insekter, mens forældrene fik tid til at være sammen med deres børn. Sådan gik uge 30 for en stor gruppe af børnefamilier og unge, som var med på Natur & Ungdoms sommerlejr ved Grenå.
 |
En lejr for de kreative:
Lejren bød på kreative aktiviteter som snitteværksted, stenslibning og naturpostkort. Børnene kom hjem med amuletter om halsen, frisk luft i lungerne og en masse historier til første skoledag. |
En kvadratmeter skrald på 15 minutter:
Det var, hvad Natur & Ungdom indsamlede under årets store sommerlejr ved Grenå. Katrine Søbye havde taget deltagerne med på tur i området, og inden for et kvarter havde vi samlet over en kvadratmeter affald sammen. Det var tankevækkende og et tydeligt signal til de små om, at man ikke skal kaste affald i naturen. |
 |
 |
Tilbud til børn i alle aldre:
Vores yngste deltager holdt sin 2 års fødselsdag på lejren, mens teenagerne fik muligheder for at få brugt deres kræfter på le-slåningskursus, som fandt sted på Frank Erichsens natureng. Kurset blev afholdt af Niels Åmand Johannson, og det forlyder, at flere af deltagerne nu skal til at bestille deres egen le. |
| |
|