Undgå disse fejl, når du vasker dit hår

Hårvask handler om meget mere end blot at fordele lidt shampoo i håret og skylle det ud igen. Dit hår har brug for den rette behandling for at sikre dig bløde og glansfulde lokker – og hårvask er en stor del af denne behandling. Vi tager i denne artikel et kig på 5 fejl, som mange begår, når de vasker deres hår.

Du vasker dit hår i for varmt vand

Der er ikke noget mere behageligt end et langt, varmt brusebad efter en lang dag, men det er faktisk ikke særlig godt for dit hår. Hvis du vasker dit hår i for varmt vand, ribber du dit hår fra dets naturlige olier – og det udtørrer din hovedbund og gør dit hår tørt og kruset. Undgå derfor de dampende varme temperaturer i bruseren.

Du vasker dit hår for tit

Mange vasker deres hår ved hvert eneste bad – også når det er hver dag. Hvis du gør det, vasker du fedtet væk – og jo oftere du vasker dit hår, jo mere fedt producerer hovedbunden og jo mere fedtet bliver dit hår. Du bør derfor nøjes med at vaske håret 2-3 gange om ugen – og så kan du bruge tørshampoo de dage, hvor du ikke vasker dit hår.

Du bruger kun shampoo én gang

De fleste mennesker gør faktisk ikke deres hår ordentligt rent, fordi de kun bruger shampoo én gang. Skidt, fedt og produktrester laver en hinde om håret, og det kan være svært at få ud med en enkelt vask. En god tommelfingerregel for at finde ud af, om dit hår rent faktisk er rent, er at se, om shampooen skummer. Hvis den gør det, så er dit hår rent.

Du bruger kun shampoo i hovedbunden

Mange fordeler kun shampooen i hovedbunden, men det er faktisk forkert. Du skal fordele shampoo i hele håret og så massere det godt ned i hårbunden – ellers vasker du kun overfladen. Vand bidrager til at fordele shampooen, så når du har masseret det ind i hovedbunden, kan du tilføje mere vand for at fordele det ud i længderne.

Du bruger balsam før hårkur

En hårkur giver dit hår endnu mere kærlighed – men kun hvis du bruger den rigtigt. Hårkuren skal bruges inden balsam. Balsam lukker nemlig hårstrået og bør altid være det sidste skridt i hårvasken. Det behøver ikke være tidskrævende at bruge hårkur. Du kan faktisk få nogle gode hårkure, som du f.eks. kan bruge i tørt hår, inden du går i bad – eller hårkure, der kun skal sidde i et par minutter. Det bør være en fast del af din ugentlige hårplejerutine.

Du bruger de forkerte hårplejeprodukter

Det kan være fristende at købe billig shampoo, balsam og hårkur – men det er faktisk ikke den bedste løsning for dit hår. Billige hårprodukter indeholder mange skadelige stoffer, som dit hår ikke har godt af på sigt. Vi anbefaler derfor altid, at du vælger kvalitet frem for pris. Vores favoritter er produkterne fra I.C.O.N. ECOTECH. De tilbyder resultatskabende hårpleje til alle hårtyper, bl.a. økologisk og vegansk shampoo, balsam og hårkur.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *