Insekter som hobby
Når man taler om insekter som hobby, tænker de fleste nok på tørrede insekter på nåle eller præserverede i sprit. Men hvorfor ikke arbejde med levende insekter i stedet? Det kan være utrolig lærerigt at følge dem i udviklingen og de forskellige stadier. Her får du et par bud på insekter, som er nemme at holde. Mange af dem kan du bestille online og få leveret lige til døren. Tjek f.eks. https://insektorama.dk/
Fårekyllinger
Fårekyllinger hører til de mere livlige af slagsen, og det har sin helt egen charme. De kan hoppe en del (alt efter art), så sørg for et terrarie med låg eller høje glatte sider.
De voksne hanner pipper en del, så det skal man være forberedt på. Hvis du vil have dem i stuen, kan du eventuelt gå uden om de sorte markfårekyllinger, som er virkelig slemme. Gå i stedet efter steppefårekyllinger, som er mere stille i det. På engelsk kaldes de ligefrem “the silent cricket”, men det er nu en overdrivelse. De pipper stadig, men mere afdæmpet end andre arter. Det giver en lidt sydlandsk “cikade-stemning”.
Dubia-kakerlakker
Et andet meget interessant insekt er dubia-kakerlakken. Det er en tropisk art, som mest af alt minder om bænkebidere i overstørrelse – i hvert fald i nymfestadierne.
Og ja, det er en kakerlak, men den bør ikke forveksles med de skadedyrs-kakerlakker vi normalt har et anstrengt forhold til.
En af fordelene ved dubia er, at de lever gandke længe – helt op til et par år. I princippet kan du starte med et enkelt par eller to, og så følge koloniens udvikling. Hunnerne får et kuld unger med ca. 5-6 ugers mellemrum. Der er gennemsnitlig omkring 20 små nymfer i et kuld, og de tager et halvt års tid om at blive voksne.
Melorme
Melormene hører nok til de mere kendte insekter, og de er virkelig nemme at holde. Alt de kræver er en bøtte med f.eks. havregryn, hvor de kan kravle rundt og hygge sig.
Efter nogen tid forpupper de sig og bliver derefter til biller. Billerne begynder at lægge æg, og efter nogle uger får man de sødeste små mini-melorme.
Kæmpemelorme
Kæmpemelormene kaldes også for zophobaslarver. De er ca. 10 gange større end almindelige melorme, og dermed lidt nemmere at få øje på. De skal i udgangspunktet passes på samme måde som de almindelige melorme.
Det særlige er dog, at de ikke vil forpuppe sig, hvis de går flere sammen. Når larverne er store og fede, er man derfor nødt til at tage dem fra og isolere dem i en særskilt beholder, hvor de så kan forpuppe sig og blive til biller.